Aslak Sukka kontra Kongens majestet

Dokumenta om striden om øydegarden Øystad i Kvilldal.

 

Reinskrevet og lest av Eldar Myhre

 

Erklæring fra 11 edsvorne suldøler 24.5.1616?
Vi eptherne Baardt Foss, Josep Thuedt, Narffue Thiøstiem, Thorbiønn Wegha, F, Thormo Gallandt, Knut Wegha, Siurdt    F Iuer Stene – notert marg Sørestadt, Thorkildt Hamerbøø, F, Och Oluff Fiskethiøn          F Kleng Bache-notert marg Edsuornne Laurettis Mendt wdj Suledals schibrede Giør for Alle Witterligt Att epther som wij haffue Wdj lang thidt hørtt, Aff Kong: Maiits fougder her offer Lhenitt att were Eptherspurtt enn aff Kong: Maiits: Ødegaardts Jordt wedt slig Naffnn Øyestadt eller Øffrestadt som hanns Maiits: Thilkomer, och att were wdelunt ? ? Och fordult, huilche schulde findis wdj Soledals schibrede huor for wij forne mendt wore Nu Aff Lensmanden her samestedtz thilneffndt, epther Kong: Maiitz: foudkz ? J: welagt
Jørgenn Lauridtzenns befallningh, her Om att grandsche Och for fare, huor saadann Ødegaardtz Naffn och toffte kunde findis, och dette att giffue forsegled Och beschrefuett …..? Oss huadt Oss her om kunde bliffue witterligt och kundgiordt. Saa haffuer wij forne Mendt ….? ? Lensmandenn En fared Paa dj Aasteder mest thuill haffuer weredt, Och der funditt Ødetoffter och siunlige Rødningh och Agerfaldt, huis Ødegaardtz Naffnn kaldis aff dj gamle som henøde ere, Øyestadt, Och kome Kongh: Maiitz: thill, Efftersom proffuene ennu Lyder denne Dagh effter dj gamlis Ordt, Att wij dette saa hørdt Och for fared haffer. Dett stadfester wij med woris Zigneter her Neden Under schreffuitt wdj Soledall denn 24 maij

Pålimt 11 segl, hvorav de fleste tydelige. Siste skrevne linje dels overlimt. Årstall kommer ikke fram, men må være før høsten 1616. Det andre vitenmålsopptaket sier 24.mai 1616.

Påskrevet: Anno 1616 denn 16dagh septembris lest paa Stawannger Raadstoffue for rette

Anno 1691 denn 13 Januarij lest paa Staffuanger Raadstoffue thill Julle laugtingh

 

Vitneprov 24.mai 1616 av Vellom Vårvik, Sjur Slagstad og Sjur Bakka

Kiendis Jegh Wellem Woruigh och giør her medt foralle Witterligt att epthersom ieg Thientte wdj Otte Aar Enn dannemandt Wdj Soledall wedt Naff Saxbiørnn Bache som waar enn aff dj Eldste mend wdj forne Soledall, daa hermede hand och sagde for migh titt Och Offte, att denn Øddetofft som ligger Østenn frad Reffsuolldtz tofft heder Øyestadt Och komer Kongh Maiitz: thill Och forundritt sig storlighe Paa, Att denn Mand Paa Sucke Boede, thorde saa dristeligd brughe dett, och gaffs Ingen Rettighed aff, at ieg dette saa hørt haffe stadfester ieg mett mitt signett for Neden Under Dislighe kiendis Jeg Siurdt Backe Att Jeg haffr hørtt aff minn godfader Saxbiørnn Backe Att forne Ødetofft heder Øyestadt Och komer Aldelis Jnttett Sucke menndt Thill, dett wittner ieg mett mitt boemercke her Neden Wnder Item kiendis Jeg Siurdt Slagstadt Och giør witterligt for alle att for En 40 aar siden Jeg waar enn fremwoxen drenngh hørde Jeg att gammel Niels Stene och aff Arne Hofftun de talede thilsammen mz huer andre, att dj som leffuede epther denh endt Thidlang schulde høre enn suare vnderlig handell Om dj Ødegaardre wdj den Quildals huerff thj dj ere wnderligen samen komen. Det witner ieg mz mitt boemercke her Neden wnder Sameledis Proffuer och Jeg Helge Berghe Att jeg haffr hørtt aff min S. Forældre att bemellte Ødegardt heder Øyestadt Och komer aldelis Jintett Sucke mend thill, dett wittner ieg met mitt boemercke her neden wnder Och Jeg Goude Lunde haffer och hørt att mine forældre saa som forsne staar Om forne Ødegaardt wnder mitt merche

schreffuidt i Soledall den 24 maij 1616

En signet – Wellom Wårvik, to håndskrevne Sjur Bakka (SS) og Sjur Slagstad (SK). Skrevet for seg på strimmel og pålimt. Helge Berge og Gaute Lunde har ikke skrevet på(kanskje for seg sjøl og ikke bevart)

påskrevet: Anno 1616 thennd 16 septembris lest paa Staffuannger Raadsoffe for rette

Anno 1619 denn 13 Januarij Lest paa Staffuangers Raadstoffue Thill Julle laugtingh

 

Målstevne i Suldal om Øyestad 27.6.1616
Maalsteffne holditt vdi Suldals schibredt Jmellum thuende Ødegaarde Reffsuold och Enn Anden kaldit Øyestad, sampt och Besichtningh, om der kunde findis Nogenn Liginde effter ret schiffte Jmellum for/ne Jorder paa thend ene och Slagstad paa thend Andenn siide, dog altsammen thil Retens widre beførdringh. Jørgenn Lauritzenn Paa Kong: Maytz: wegne gaff thilkiende, att hand var kommen wdj viss forfahring, at her wdj Huiledall schulle ligge En Øde Jord, som thilfornn haffuer werit indført Vdj kong: Mayts: ledingsbogh, Och hanns Mayts: dogh wdj langsommelige tiid haffuer mist sin ledingh aff /: som schall vere for/ne Øyestad :/ som hand Med prouffsbreff vilde beuissligt giøre, at schulle Ligge Nest for/ne Reffsuold, Och therforre Begieride effter/ne 3 mendt, Naffnlig Thorbiørnn Vige, Siffuerd Fløxstadt, och Gunhard Thuede, At dj for thet første wilde Randsage, om dj kunde finde Nogen Liginde och schiffte Jmellum for/ne thuende Øde Jorder Reffsuold och Øyestadt kaldit Paa thend ene, Och Slagstad paa thend Anden siide Effter huilckit dj och Randsagide och fant mit J Liden Enn kendelige Marckesteen som thennom syuntis, derfra wnder fossen paa Øster Liiden stod en steen suaride thend Andenn, thend thredie stod offuen for, war en kiendelige steen thet thennom syuntist, Noch frembedre op ad en schaar stod thend fierde steen effter samme kandt. Thenne dieris besichtilsse will dj met fuld Boger Eed louglig prouffue och bekiende, Naar dj fremb Eschis och ther om thill Retens beførdringh ahnmodis. Iffuer Steine, Knud Söuffde, Olluff FischeThiørnn, Thollagh Moessbacke, Hellie Herremb, Knud Vige, laugrettismend Vdj Søuffde och Suldals schibreder, Randsagid J Lige maade effter schiffte Jmellum for/ne thuende Ødegaarde, Reffsuold paa thend ene och Øyestad kaldit Paa thend anden siide, Effterdj dj haffuer fundit gamble kiendelige huussetoffte Paa huer for/ne Jorder. Thend første steen saae dj Offuen Beckenn Nest wid agerfaldit, som dj och effter segenn haffuer hørt, saa fra thend steen hiinside agerfaldit fandtz en andenn som suarer der Jmod, Frembdielis fandtz well Nogen Liginde, som dj dogh ey thenne gang kunde synderligh achte, /: Men haffuer thet hedenstillid till Videre prouff.;/ Thette som dj nu seet haffuer will dj Prouffue Och bekiendt were, Naar dj der om widere ahnmodis och thilsigindis worder.

Påtegnet: Reffsuoldt och Øyestad J Suldall
Anno 1616 thennd 16 septembris lest paa Staffuanger Raadstoffe for rette.

Merknad : Nær identisk med den trykte tingbok om samme sak. Dersom oversetteren har vært litt slumsete på noen få punkt, så er det identiske tekster .EM

 

Lagmannens utsettelsesdom 16.9.1616

Pouell Lætt Laugmanndt Wdi Stawannger kiendis och witterllig giør for alle att Anno 1616 denn 16 Septembris paa Staffuannger Raadstuffue, Ner werrindis Erlligh och welbiurdigh mannd Gabriell Kruse til Thulsted, Kon: Mays befallningsmand offuer Staffuannger. Och disse …………………………. ?………… Oluff Haaellannd, Siffuord Wisted, Lasse ? Ranneberigh, Berrj ibm, Siffuord guua och Knud ? Visted. Edsornne Laugretsmennd aff Guua Schibred. War skiked Erllig och wellagtt Jørgenn Lauritzenn Kongh Mays fouged offuer Bemeltt Staffuanngers Lhenn paa denn enne och haffde wdj rette steffnidt Aslak Suke ij Suldall Paa den Andenn side, och hannem Thiltald for enn Øde Jord Nemblig Øistad hannd wdj Lanngsommelig Thiid haffuer sig Tillkiennd och Brugt for Vdenn nogenn lanndschølld, Ledingh och Affgifft somb hannd Jnngenn ? Rett eller ? Adkomst thill haffuer, Men formienner Endelig att till komme Kong: Mayst: huor Wdinden hannd formientte hannomb Wret att haffue giord och Pligtig Att uerre ? derrforr Att stannde Thill ? rette somb wiid børr : Dernest framblagde forschreffnne Jørgenn Lauritzenn adschillige prouffs Breffue formellinndis amb forne Øystad, Nu Lest och Paa thegnnidt somb nu Jche kunnde agtis Lougligh. Aff denn Aarsag de Iche haffde Weriid paa Aastedernne, samme dieris prouff Wiid fuld bogerEed att bekreffte somb dett sigh haffde eigened ? och bordt ? och forne Aslak Sucke ? der ennmod ? beretter, sigh Inngenn Øde Jord att Aff uide i eller heffue brugt somb Øystad kallis Menn alleneste berober sig paaThuinde Øde Jorder, Nembligh Reffsuold och Mehuus somb hanns formennd før hannomb och hannd sidenn Effter dennomb Wnnder sinn gaard Suke brugt och fulld haffuer. Effter hanns Odalls breffues formellningh. Eij heller at haffue werrit Nerwerrindis Thillstede daa samme prouff och Wintsbiurd finndis ? att uerre wdsted. Med Mierre: Daa epter saadann forberørt Leglighhied, Thiltalle och giennsuar, finder Jegh denne sag Jigienn Jnnd paa rete Aastederne, for 12 wuildige Mennd, och denn sorennschriffuer wdj Aslak Suckis Egenn Nerwuerillse wed første Leglighied att Komme och der paasteune ? først, huer for sigh, dieris ? Windisbiurd Wed fuld bogger Eed Att bekreffte och forne 12 mend suidenn der effter att Vdmarch stienne forne Øyestads Schoug och marck huor widt denn sigh wdj Lenngden och bredenn kannd streche Sambledis scchall och forne 12 menndt samme Thiid huad schoughugh och schadefanngh der kannd finndis att werre hugenn och giordt. Innd paa forne Øystads schoug och Egendomb. Saa Wellsom och forne 12 menndr att grandsche och forfarre forne Mehus och Reffsuollds schoug och march huor widt de denneomb strecher och huor de Ligenndis er epter hanns gamble Odalls breffues Jnndholld och samme dieris gierd och Affsigt fraa ……….. ?

wnnder dieris forzeglinnger att giffue beschreffuinn somb de for Anndtsuarre wille och nar Kongenns Ombodsmannd sidenn der for Loglige steffnner och kaller, daa gaae der

Omb huis ………. och rett Dannd ? findis Thill

………………… Mitt singniert och egenn

Han……………………. it supra ………….

Pouell Lett

Egenn Hanndt

Påskrevet: Anno 1617 thendt 26 septembris

lest paa Aastederne Reffsuold och Øyestadt wdj dombsmendines och Aslag Suckis Nerwuerilsse

Anno 1619 denn 13 Januarij lest paa staffuangers Raadstoffue thill Julle Laugtingh

.

Fogden Jørgen Lauritsens skriftlige innlegg for lagmannen 16.9.1616
Efftersom iegh Jndtill i dagh som er den 16 Septe Paa Kongh: Maayts: och min Junchers weghner, Thill Korsmøs Laughting for Laugmanden och Laughrettit her samesteds, Lougligen haffuer ladet i Rette steffnne, Aslach Suche, for hand udj langhsommeligh Thiidt, schall haffue sigh Wnder…… ? och till fordristet, foruden Koningens ombudtsmand eller hans fuldmechtiges hiemmell och tilstanndt, at bruge en Aff hans Maayts øde Jorder i Suldall wid Naffn Øyestadt, Ligendis Nest optill enn hans eigne øde gaarder, wedt Naffn Reffsuold som Nochsom met Lunder og Lotter befindis at wehre stienndt och Rendt fra huer Andre, som det sig bøehr,/: dogh sligt fordult/: Wdj saa maader at beggj for/ne øde gaarder ehr Widt En Naffnn Nafngifuenn, som widre aff hans Maayts Ledings bogh ehr at ehrfahrre Wnder det schind at hans Maayts Ledingh och Alld Andre Rettighed /: som hand deraff burde Aarligen met rette at Wdgiffue /: kunde formedelst sligh Aarsagh schiuld, blifuue fordult och Wnderstueket, och icke komme hans Maats till gaffn och beste., Menns hanom selff Alenne /: Huorfor Jegh Paa Mehr høigbemelte Kongh Maayts och min Junchers Weghne, setter udj Ald Rette, om for/ne Aslach Sucke, effter Effter lougenn samme sin øde iord Refsuold iche Wnder Konngh Maayts haffuer for brut, effterdj hannd hanns Mayts Ledingh och Anden Rettighrf saa langsommelig Thiid haffuer fordult, och iche Wdgiffuet, siden der fahre saa uell som for schuffuenn, hand till for/ne Øyestadt skamligen och till Wpligt haffuer forhuggit, Pligtigh wehre at straffis och stande till Rette som wed bøehr, huor phaa iegh phaa Mehrhøigbe: Konngh: Maayts och min Junchers Weghne eher en Endelig domb och Sentens: begierinndes, Och af dete miit Forseet mate bliffue Lest och phaa schreffuet, och i domen ord fra ord indført, och mig siden igienn Thill hannde stillet, datum Kongxgaardenn

Vtsupra

Jørgenn Lauritsen

Egenn hanndtt

 

Hesby fjerdingsting 8.4.1617
Soffue, thienindis her Rassmus, som var aff hans hossbonde misstenckt for nogit thalg hand smeltide natter tiide vdj hans badstue, och effterdj hand efftergaff hannem sin sagh, søgte Jørgen Lauritzen kongesagen. Och effterdj hand jngen hiemilsmand haffde thill samme thalg, huor hand thet haffde bekommidt, haffuer (1617, side 46) Aslag Sucke och Knud Vææ loffuit thill velb: Gabriell Krusse, at samme dreng schall vere tilstede thill sagens vddregt, till huilcken tiid hand vdj rette førdris och paa huad sted thet begierindis vorder. (Klipp fra tingboka)

 

Sorenskriver og 10 lagmenns målstevne i Kvilldal 26.9.1617
min avskrift av lagtingsdokumentene.em.

Vii Effterskreffne Michell Lauritzenn suorenschriffuer wdj Ryefylche, Aschild Fischethiøenn, Iffuer Steine, Gunhardt Thuedt, Orm Drageruig, Thieran Bierge, Oluff Fische Thiøenn, Thorbiørin Vege, Thorkild Hambrebø, Ingill Ness, och Kling Backe, Edsuorne Laugretismend wdj Søuffde och Suldals schibreder. Giør witerligt at Anno 1617 thend 26 Septbris, war wij forsamblit paa thuende Aasteder thend ene Naffnlig Reffsuold, och thend Anden Øyestad kaldit, begge wsj Huiledall liggindis, Louglig effter Welacht Jørgen Lauritzenn Kong: Mayts: fogd offuer Staffuanger Lehnn hans befalning aff Lehnsmandenn tilneffnd, huilchen och Neruerendis Tilstede war paa dend ene, och effter Louglig wesell haffde for oss wdj rete Ladit steffne Aslag paa Suche, paa thend Anden siide, Och effter en Laugmandtzs domb och Affsegt Dateret Staffuanager Raadstue thend 16 Septbris Anno 1616, Søgte prouff paa forne Øyestadt, som hand miente med rete schulle komme Kong: Maytz: till och forne Aslag Sucke, dog schulle haffue sig tilkiendt och brugt, foruden Nogen Landschyld, leding och affgifft, Med miere som Samme domb, wdj thiltale och giensuar och affsegtenn wiitlefftiger Om formelde ovh Vduisser, Och effterdj forne Aslag Sucke paa Åastederne møte, haffuer forne Jørgenn Lauritzenn Begierid At maate faa Sine prouff forhørt. Ta er frembkommen Thisse effterschreffne, Huilche samptligenn først haffuer giort fuld Boger Eed, och sidenn affuigt, Och En Alene effter Anden forhørt, Da Prouffuede først Wilhelm Waruig, at handt wdj Ni Aars tiid Thiente En gammil mand som Boede paa Backe, Naffnlig Saxbiørnn Aff huilchenn hand høret offte, at hand sagde, at hand thill Lofthuus, som kom Kong: Maytz: till,kiende sig halffparten till af Øyestad som Laae imellum Elffuen och Reffsuold. Siffuer Backe prouffede, at hand haffde hørt aff hanns guoefader Saxbiørnn Backe, at hand Kallidt thend Øde Jord som ligger imellum Elffuen och Reffsuold Øyestadt, dog hand Jcke neffnde huis denn tilkomb. Siffuer Slagstad prouffuede, at hanndt thiende fffforne Saxbiørnn paa Backe, Da Naar hand Befoell hannom at hente Øger, sagde han at dj maate findis paa Reffsuold eller Øyestadt. Wiidere prouffuede handt At haffue hørt at Niels Steine och Assenj Hofftun, dj haffde sagdt, At gud schulle forlade dj Quildals mendt, dj giorde vist J frembtidenn folch Reigster och Wmage, huilchid hand bekiende nu scheede. Gude Lunde prouffuede at haffue hørt aff hanns Stibfader Oluff Sucke, Att hand Altiid Neffnde dj thuende Jorder offuer Elffuen liggindis, Øyestadt och Reffsuold. Med disse forne prouffs forhør er første aff Laugmandens domb och affsegt effterkommid. Huad thet andit Belanger, som er At wij schulle Wdmarchsteene forne Øyestadts schouff och march, huor viit thend Vdj Lengdt och bredt kand strecke sammeledis och Randsage huis schouffhug till Wplicht der Vdj kand befindis at vere huggid, Saa Jndogh der Bode paa Øyestadt, sampt och paa Reffsuolds grund findis huor dieris gamble Kiendelige huusethoffte, Syunlige Agerfall och Engeslaate, och der och paa Bøenn findis enn schifftis Steene, som wij ey nu Vgild Kiende, saa vell som och Anden Liginde, J lige maade findis och Vdenn bøenn J schouffuen Steene, som wij och haffuer beseet saa kunde wij dog ey Wnderslaa oss denne gangh at Randsage och Wdmarchsteene Nogen schiffte forne Jorder Jmellum Førend Sagen Jgienn aff Koningens ombudzmand bliffuer for Laugmanden Indsteffnd, och forne Aslag Sucke med sine Odals Breffue møder, at der kand gaa en Endelige Sentenz och domb dennem Jmellum. Huad thewnd tredie punct Belanger wdj Affsegdenn At schulle grandsche och forfahre Mehuus och Reffsuoldtzs schouff och march, huor viidt dj dennom strecker och huor dj liggindis er, Saa er nu nochsom Naffnn giffuit huor Reffsuold Ligger. Huad Mehuus er Ahnlanginde, thend finder wij oss besuerlig at opsøge, synderlig effterdj forne Aslag Sucke som kalder sigh eyere dertill ey selff vide huor den ligger, Ey helder med prouff eller Widnisbyurd kand giøre oss Nogenn wis Ahnuissningh eller effterRetningh der paa I nogen maade, Och therforr naarr saadant scheer kand hand søge det louglig. Och bliffue thil rete forhiolpit. At saa wdj Sandhed er, Efftersom forschreffuet staar, Des till widnissbyurd haffuer wij woris szigneter for Neden wnder tryckte,

Datum .Anno sic et loco ut Supra.

11 tydelige segl

Påskrevet: Anno 1619 denn 13 Januarij lest paa Staffuanger Raadstoffue thill Jullelaugtingh

 

Samme sak 26.9.1617 – referatet fra målstevne i Tingboka
klipt fra den trykte Tingboka
Maalsteffne holditt vdj Huiledall vdj Suldals schibredt j Jørgenn Lauritzens neruerilsse jmellum Reffsuold och Øyestad kaldit thendt 26. septembris. vdj effter/ne/ mendtz paahør: Aschild Fischethiøenn, Jffuer Steine, Gunhardt Thuedt, Orm Drageruigh, Thierran Bierge, Olluff Fischethiøenn, Thorbiørnn Vege, Thorckild Homblebø, Jngill Ness och Kling Backe.

Jørgenn Lauritzenn vdj Aslag Suckis neruerilsse, som effter louglig varssell her vdj rette møtte effter enn laugmandz domb, søgte prouff paa Øyestad, som hand miente met rette schulle komme kong: mays: till, och for/ne/ Aslag Sucke dog schulle haffue sig tilkiendt och brugt foruden nogen landschyld, leding och affgifft.

Tha er først frembkommid thisse effter/ne/, huilcke samptligenn først haffuer giort fuld boger eed och sidenn affuigt och en allene effter anden forhørt. Da prouffuide først Vilhelm Varuig, at hand vdj nj aars tiid thiente en gammill mandt, som boede paa Backe, naffnlig Saxbiørnn, aff huilcken hand hørde offte, at hand sagde, at hand till Loffthuus, som kom kong: mays: till, kiende sig halffparten till aff Øiestadt, som laae jmellum elffuen och Reffsuoldt. Siffuer Backe prouffuide, at hand haffde hørt aff hans guoefader Saxbiørn Backe, at hand kaldide thend øde jordt som ligger jmellum elffuen och Reffsuold Øyestadt, dog hand jcke neffnde huem den tilkomb. Siffuer Slagstadt prouffuide, at hand thiente for/ne/ Saxbiørnn paa Backe, da naar hand befoell hannom at hente røge, (1617, side 51) Sagde hand at dj maatte findis paa Reffsuold eller Øyestadt. Videre prouffuide hand at haffue hørt, at Niels Steine och Assenj Hofftun dj haffde sagdt, at gud schulde forlade dj Quildals mendt, dj giorde vist j frembtidenn folck reigser och vmagh, huilcket hand bekiende nu och scheede.

Gude Lunde prouffuide at haffue hørt aff hans stibfader Olluff Sucke, at hand altid neffnde dj thuende jorder offuer elffuen laae, Øyestadt och Reffsuoldt. Med thisse for/ne/ prouffs forhør er thet første aff laugmandens domb och affsegt effterkommidt. Huad thet andit belanger, som er at Øyestadtz schouff och marck schulle vdmarckstienis, huor viid thend vdj lengd och bredt kand strecke, sammeledis och at randsage huis schouffhug thill vplicht der vdj kand befindis at vere huggid, saa jndog der bode paa Øyestadtz sampt och paa Reffsuoldz grund findis huer dieris gamble kiendelige huussetoffte, synnlig agerfald och engeslaatt, och der och paa bøenn findis en schifftis steenn, som ey nu bleff vgild kiend, saa vell som och anden liginde. J lige maade findis och vdenn bøenn j schouffuen steene som vij och haffuer beseet. Saa kunde dog ey denne gang randsagis nogen marcke schiffte for jorder/ne/ jmellum, førind sagenn jgien aff koningens ombudzmand bliffuer for laugmanden indsteffnd, och for/ne/ Asslag Sucke met sine odals breffue møder, at der kand gaa en endelig sententz och domb dennem jmellum.

Huad thend tredie puncht er ahnlanginde, vdj affsegtenn at schulle grandsche och forfahris Mehuus och Reffsuoldz schouff och marck, huor viit de dennom strecke och huor dj liggendis er, saa er nu nochsom naffngiffuit huor Reffsuold ligger. Huad Mehuus er ahnlanginde, thend findis besuerlig at opsøge, synderlig effterdj for/ne/ Aslag Sucke, som kalder sig eyere dertill, ey selff viid huor den ligger, ey helder met prouff eller vitnissbyurd kand giøre nogen viss ahnuisningh eller effter retningh der paa j nogen maade, och therforre naar saadant scheer kand hand søge det lougligenn och bliffue thill rette forhiolpit.

 

Lensherrens stevning av 22.11.1617
Gabriell Kruse Thill Thilsted Kong: Mayz Befallingsmannd offuer Staffuanger och dets wnderliggende Lehnne, hilser dig Aslack Sucke med gud, Wid adt for mig haffuer beret og thilkiende giffuidt min fuldmechtige Jørgenn Lauritsenn, huorledis adt du udj en Langsommelige tid och Aare, schall haffue brugt och dig tilbeste Brugeligt giort, Ehn Øde iord J Suldall Nauffnlig Øyestad som ligger nest ehn dinne Ødeiorder, Nauffnlig Reffsuold som formehner medt rette adt thilkomme Kong: Mayts: och du wnder det schin schall haffue fordult hans Mayts: sin rette Tilbørlig Ledingh och ald Andenn Rettighed, aff for/ne Øyestad som der udaff pligtig haffde werridt adtt Vdgiffuis Aarligenn till høigbemelte Kong: Mayts i det du baade hans Mays: iord Saa och din Eginn wed et Nauffn haffuer Nauffngiffuid och den till mid hanns Mayts schouffue Liggendis till samme iord schammeligen forhuggen, som dig Lougligenn schall bliffue offuerbeuist, huor udoffuer Jeg formehner dig Wret adt haffue giordt, Och du der for tilforpligt werre adt straffis och stande till rette som widbør des Leiglighed dig Ydermehre schall bliffue tilkiende giffuidt, huor for Jeg Beder och paa høigbemelte Kong Mayts mig Allernadigte herris weigne Alfforligen Biuder och Befaller digh, Att du Retter din Leiglighed effter, her omb adt møde mig eller min fuldmechtige udj rette paa Staffuanger Raadstue nu thill nest och førstkommende 20 dagh Jull, for Laugmanden och Laugreed thil samme tid haffuende med digh adt huis du her emod kand haffue med sdt forsuare da adt gaaes deromb huis rett ehr Laddis det IngenLunde wnder dit ………………………………………………. den 22 Nouembris 16 resten skjult av overlimt signetlapp

Pålimt Gabriel Kruses signet på egen strimmel

Påskrevet: Denn 14 Decembris warr denne steffningh lest for Aslagh Sucke paa hørindes Kidell Wnderbacke och Knudt Weghe

Anno 1618 den 13.Januarij lest paa Staffuangers Raadthuus Thill Thiuffende dagh Julle Laugtingh

 

Lagmannen i Stavanger 13.1.1618
Pouell Lett Laugmandt J Staffuanger, kienndes och her medt for alle Witerlight giøer, Att Anno – 1618 – denn 13 Janu: paa Staffuanger Raadstoffue Thill Julle Laughtingh, Neruerinde Ehrligh och Wellb: mandt Gabriell Krusse Thill Hullstedt Kongh Mayts: befallingsmandt Offuer Staffuanger och dess Vnderligendis Lehnne, Søffrenn Jennssenn borgemester, Wellomb Joennsenn Svend Hansenn Raadmendt Wellomb Barkelandt, Brynilldt Niellssenn, Laurits brorsenn, Peder bloch, Niells Vemb och Johan bagger, Borger och Edsuorne laughretemendt for ; Staffuanger. Waar sckickedt Ehrligh och Wellagt Jørgenn Lauritsenn Kongh Mayts fougidt Offuer staffuangers lehnne Hanns Thienner och fulldmegtige Olluff Stenn paa denn Enne Och haffude i Rette ladet Steffne Aslagh Suke i Sulldalls schibbredt paa denn Andenn Sidde. Och hanom Thilltallidt epther steffningens Indholldt for Den Ødde Jourdt Nembligh Øiestadt, ligendis i forne Sulldall. Som formenis at Thill komme Kongh Mayts: Huillchenn Øddejourdt hannd i lanngsommelige Thidt schall haffue fordullt, Och lagt den Vnder enn sin egen ØdeJourder Vedt Naffnn Reffsuolldt Och J Saa maade fordullt Kongh Mayts Ledingh och Retighedt der aff. Huor Vdindenn hannd formener hanom Vrett at haffue giort, Och Thillforpligt Werre der forre att stannde thill Rette somb Vedt bøer, Ther Nest i Rete lagde forne Olluff Steenn Sinn schrifftlige Indlegh, nu lest och Paategnid liudendis somb eptherføllger: Epthersom min Hosbunde Wellaght Jørgen Lauritsenn Fougidt Offuer Staffuangers Lehnne, haffuer Thill i dagh somb ehr denn 13 Januarij Paa Kongh Mayts och hanns hosbunds wegne ougligenn for lougmandenn och laugretedt ladet i Rette steffne Aslagh Suke for hannd i langh sommelige Thidt schall haffue sigh Wnderstaaedt och Thillfordistedt Før Wdenn kongens Ombudsmandt eller hanns Fulldmegtis hiemmell och Thillstanndt, Att bruge enn hanns Mayts Ødde Jourder i Sulldall, wedt Naffn Øystadt, Ligende Nest op Thill en hanns Ødde Jourder Naffnligh Reffsuolldt somb Noch somb medt Lunder och lotter befindis att werre Stendt och Reendt fra huer Andre somb det sigh bør dogh sligt fordullt wdj saa maader Att begge for/ne Øddegaarder ehr wedt Ett Naffn Naffngiffuer somb wider aff hanns Mayts ledingh bogh ehr att Ehrfarre, Vnder dt Skinn att hanns Mayts Ledingh och alldt Andenn Retighedt somb hand der aff burde Aarligenn medt Rette Wdgiffue kunde formedellst sligh Aarsagh schiulldt bliffue fordullt och Wnder stukedt Och icke komme hanns Mayts Thill gaffn och Beste Mens hanom allenne, Huorfor Jegh her medt paa høigh: Kongh Mayts och Min Junchers wegenne seter wdj alle Rette Omb forne Aslagh Sukes samme sin Ødde Jourdt Reffsuolldt icke haffuer forbrudt, Eptherdj hannd hanns Mayts Ledingh och andenn Retighedt saa lanngh sommelige Thidt haffuer Fordullt och icke wdgiffuenn, Sidenn der fore Pligtigh were at stannde Thill Rette somb Vedt bøer, Huorfor Jegh paa Mehr høigb: Kongh Mayts och min Jun- kers wegenne ehr en Endelige domb och Zentendtse begierindis, Och att dette midt forsedt maate bliffue lest och paa schreffuidt och i domen ordt for ordt indført, Och migh sidenn igienn Thillhaande stilledt, datum Kongsgaardenn Ut Supra, Olluff Steen Egen handt, Noch fremb lagde forne Olluff Steenn en prouffs breff Forschreffne hanns Hosbundt haffde forhuerffued omb samme Ødde Jourder Wnder den Sorenschriffuers och Thij Mands forseiglingh dat: Aastederne – 1617 – den 26.Septeb: Liudendis i sin Meeningh att først prouffued Willdhiellmb Waruigh att hannd wdj Ni Aars Thidt Thiennte en gammell Mandt somb bouede paa Bake, Naffnligh Saxbiornn aff huilchenn hannd hørde Offte, Att hand sagde att hannd Thill Loffthuus, saomb komb Kongh Mayts Thill, kiennde sigh hallfpart Thill aff Øiestadt, somb laae Emmellomb Elffuenn och Reffsuolldt, Siffuer bake prouffuidt at hannd haffde hørdt aff hanns guodt fader Saxbiørnn bake, att hanndt kallede den Ødde Jourdt saomb ligger Emellomb Elffuenn och Reffsuolldt Øiestadt dogh hannd icke Neffnte huemb denn TillKomb Siffuer Slagstadt prouffedt, Att hand Thiennte forne Saxbiørn paa bake, daa Naar hand befoell hanom at hennte Øger sagde hannd att dij maate findis paa Reffsuolldt eller Øiestadt, Widere Prouffuidt hanndt,Att haffue hørdt Niells Stiene och Asenj Hofftun, dij haffde sagt, Att gudt schulle forladde dij Quilldalls mendt, dij giorde wist i fremb Thidenn Follk Regster och Umagh, huillkedt hand bekiende nu schede Gude Lundt prouffuidt att haffue hørtt aff hans Stibfader Olluff Suke, Att hand Alltidt Neffnte dij Thuende Jourder Offuer Ellffuenn Øiestadt och Reffsuolldt, Med merre samme Prouffsbreff medt fører, som ehr att att dombs Mendene Menner at wedt dese prouff, Laugmandenss hiembsetellse paa Aastederne Noch somb at were Eptherkommidt Och derforre iche Thoerde Wnderstaae sigh, widere om den sagh at kiende denn gangh Her Thill att suare Møtte forne Aslagh, och sagde sigh ingenn ere Ehrkleringh eller Vnderretningh att haffue i denne sagh Widere endt somb Thillforne ehr gioerdt, Wdj saa maade, Att Reffsuolldt Alltidt haffuerligidt Wnder Suke Thill brugh, Medt huis Ødde Thombter somb der Thill findis, Och Atschillige hanns grander der ombkringh Alltid och endnu, haffuer hafft dieris Felis mark wdj Reffsuolldt, Bedde och brugh ligge saauell somb handt, Och att Atschielige prouff hanger indt paa, att den Ødde plads wdj Reffsuolldt heder Øiestadt, och sønderligh formedellst denn Aarsagh sciulldt det saa langsammelige Thidt haffuer liggedt wdj Ødde, och ehr Øtt. Saa schall det och Alldrigh beuises att hannd haffuer fordult Ledingh eller Nogenn Retighedt der aff, Men huis brugh och heffdt hand haffuer der paa, Ehr hanom Arffueligh Thillfalldenn, Och Endeligh beraapte sig paa, hanns och hans forfedris gamle och Roelige heffdt, dij alltidt hidt indtill hafft haffuer paa Reffsuolldt Øiestadt och dets ødde Tombter, Først hanns fader wdj – 50 – Aar och sidenn hanndt siellff wdj -20- samfellde Aar, Och Alldrigh der haffuer werridt Liust kierdt eller spurdt, epther Nogenn ødde Jourdt wedt Reffsuolldt ligendis, somb Kongh Mayts schulle Thill komme, huillkedt hand medt alle sine Sagne mendt wille beuisligt giøere, der somb hanom maatte Thillstedis att faae sin grannde prouff beschreffuenn, der hos berette, att epther somb der sigis att først wdj Ehrligh och Wellb : Jørgen Kaases Thidt, Aff hanns Fougder schall were spurdt och liedt epther enn ødde gaardt i Sulldall, hørde hannd well siellff paa Thinghoch stoffue, daa waar det spurdt epther Eggebøe och icke Øiestadt, Thillmed sagde sigh och sa Aarligenn att haffue wdgiffuedt aff forne Ødde mark Reffsuolldt denn Thillbørlige och seduanlige Thøngij ? Wer- ?  re sigh ledingh eller Andre Retighedt Som der aff Alltidt haffuer gaaedt hidt indtill medt mer hans beretningh. Thaa Epterdj, somb denne sags først ehr Hiembfundenn denn 16 Septemb – 1616 – paa Aastederne igienn, der Prouff och Windisbiurdt, att prouffue och win- de wedt fulldt boger edt, huis denom der omb witerlight waar i Atschillige Omstendige maader, Medt mer samme hiemb Setellses domb witlefftige Indhollder, Och ingenn aff Prouffuenn endnu winder Øiestadt at hørre Kongh Mayts Thill eller att haffue werridt Kongens, Wndertagenn Wellomb Waaruigh, somb prouffuidt gammell Saxbiørns ordt, att hanndt haffde sagt, att denn paa Loffthus, kiende sigh hallff part paa Kongh Mayts wegne uolldt, Thill brugh Wnder Loffthuus. Thill medt saa ehr icke endnu beuist, medt gammell eller Nye Jourdbøgger, Stigtenns eller Cronens, Att Kongh Mayts haffuer Aaedt Nogenn Jourdt i Quilldall i Wennie Sogenn kalldis Øiestadt Eie hellder Nøiagtigh beuises att Nogen Wellb: Jørgenn Kaases frembforne Fougder paa Thingh och Stoffue haffuer liedt och spurdt epther Øiestadt, Kongh Mayts schall werre i fra kommen wdj Wennie Sogenn I Sulldall. Och ey hellder Leggis nu i Rette de førige Prouff her paa Raadstuffuenn lest och paa Thegenidt som paa Aastederne waar hiembfunden igien Medt mer Ehr farheningh ? Somb denne sagh endnu igienn Optagenn Thill Botollphij Laugtingh, daa att faae Endelige domb. Dogh forne Jørgenn Lauritsenn saauell somb Aslagh Suke her for Jndenn att søgge omb huis widere Wnderetningh denne sagh widtkreffuer, somb for schreffutt staaer. Thill Windisbiurdt Wnder min Zingenett och Egenn hanndt, datum Staffuanger, Aar och dagh somb forsiger.

Poell Lett

Egenn hanndt

Anno 1619 den 13 Janu: lest paa Staffuangers Raadtstoffue Thill Julle Laugthingh

Oluff Stene sitt skriftlige innlegg av 13.1.1618 er bevart. Det er ordrett tatt inn i dommen, men med en ganske annen rettskriving. Oluff Stene har mindre krusedull-bokstaver og mer lydrett skrift. På et par punkt har lagmannen omblandet bokstavene ved avskrift, der har jeg rettet opp etter Oluff Stenes eget innlegg.

 

Lensherrens stevning av 20.11.1618
Gabriell Kruse Thill Thilsted Kong: Mayz Befallingsmannd offuer Staffuangers Lehnn, helser digh Aslagh Sucke, Wiid at efftersom du thillfornn haffuer Werrit tiltaled, for Laugmandenn for enn Ødegaard met Naffnn Øistadt, som du Wdj langhsommelige tiid haffuer brugd Vnder Sucke, och kaldet det Reffsuolld, lige met det naffnnen Andenn Ødegaard haffuer, som du och bruger Vnder for/ne Sucke, wanseet det schriffuerenn och skellige mend haffuer paa Aastederne, fundenn Thoffter och Thuner, Ager och Engeslotter, och at werre steent och Reent fraa Reffsuolld, dogh haffuer du saaledis Vnder et falsch schinn, forholdet och fordult Kong: Mayts sin Ledingh och Rettighed fraa, Meenendis fordj at samme Ødegaardt Øystadt at werre forfaldenn och forbrut till Kong: Mayts: som dennd Leigligheed dig yttermehre schall worde beret och forregiffuet, Och effterdj sagen Thillfornn aff laugmandenn thill endelige domb ehr optagenn, Tha byder ig digh paa høig/te Kong: Mayts: wegne, at du retter dig effter, heromb at møde her Wdi Staffuanger till Laugtinget som holdis 20 daugh Juell for Laugmandenn och Laugrettidt, och da lide och Ugielde ? huis Laugmandenn effter Norriges Lough for Rett kiender. Thagendis met digh alt huis du digh Will eller kannd haffue medt at forsuarre, Ladendis dett Jngenlunde Vnder dit faldzmaall

Datum Staffuanger dennd 20 Nouembris

Pålimt Gabriell Kruse sitt seglmerke

Påskrevet: Den 22 Nouember Er denne steffning lest offuer Aslag Sucke i thuende mends nerwerelste

Anno 1619 den 13.Januarij lest paa Staffuanger Raadsoffue till Julle laugtingh

 

Lagmannen i Stavanger 13.1.1619
min avskrift av lagtingspapirene.em
Pouell Lehtt laugmandt J Staffuanger kiendes, och Witterligt giøerer for alle, Att Anno 1619 denn -13 dagh Januarij, paa Staffuangers Raadtstoffue, Till Jullelaugtingh. Neruerindis Ehrligh och Wellbiurdigh mandt Gabriell Krusse Till Hiullebergh. Konngh Mayts befallingsmandt offuer Staffuangers lehnne, Søffrenn Jennsenn borgemester, Berendt berendtsenn, Wellomb Joennsenn, och Suendt Hansenn Raadtmendt, her sammestedts. Waar skikedt Ehrligh och Wellaght Anders Hansenn Fougidt Udi Ryeføllke Lehnn, paa denn enne, Och Wdj Rette haffde ladett steffne Aslagh Sucke i Sulldall paa denn andenn Sidde, Och hanem Thilltallidt, For enn øddegaardt medt Naffnn Øystadt, Somb hanndt Udi Lannghsammelige Tidt haffuer brugt Under Suke, och Kalldedt dett Reffsuolldt, lige medt dett Naffnn enn andenn ødegaardt haffuer, som hand och bruger Under forne Suke, Wanseedt dett schriffuerenn och Skiellige mendt, haffuer paa Aastederne, fundenn Toffter, och Tuner, Agger, och Engeslaatter, och att werre Steendt och Reenndt fra Reffsuolldt, Och haffuer hanndt saaledis Under ett fallsch Skin, forholldedt och fordullt, Konngh Maijts sin Ledingh och Rettighedt fra, Weenendis? fordi att ? samme ødegaardt, Øyestadt, att werre forfalldenn och forbrudt Till Kongs Mayts:

Thernest fremb lagde forne Anders Hanssen, thuende Opsetellsis domme her aff Raadtsstoffuen Wdstedt, Somb Salligh Affgangenn Jørgen Lauridtsenn Lauridtsenn fordumb fougedt, offuer forne Staffuangers lehnne, forhuerffuedt haffde, denn føerste Dateridt Anno 1616 denn 16 Septemb: Thill huillkenn Thidt sagenn, epther dets indholldt Ehr hiembfundenn paa Rette Aastederne, for thollff Wuillige mendt, och denn Suorenschriffuer,wdj Aslagh Suckis Neruerellse, der att thagge prouff och Windisbiurdt, wedt fulldtkommen boger eedt beschreffuen, omb forne Øyestadt. Denn anden dateridt denn -13- Januarij -1618- huorfra sagenn bleff Optagenn Indtill Botollphij laugtingh der Nest eptherkommende dags Parterne paa begge sidder der forndenn, att søge omb huis wider Wnn- ?der Retningh denn Leilighedt Wdtkreffde, sønderligh formedellst denn Aarsagh. Att forne Aslagh Sucke, beraabte sigh paa, att wille medt alle sinne sagne mendt, beuise, Omb hanumb maatte thillstedis sidt grannde prouff beschrefuidt, att der Alldrigh haffuer werridt hiust kierdt, eller Spurdt, epther Nogen ødde Jourdt wedt Reffsuolldt ligenndis. Somb Kong:Maytz: schulle thillkomme, Mennd att werre liedt och spurt,epther enn øddegaardt, i Sulldall wedt Naffn Egebøe, och iche Øyestadt, thillmedt  beuistes iche hellder samme thidt medt gammell eller Nye Jourdtbøger, Stigtenns eller Cronens Att KongH Mayts haffde Aadt, Nogenn Jourdt i Quilldall, i Wennie Sogenn, kalldis Øystad Medt miere samme thuennde Opsettellsis domme, i sigh siellff Indehollder, Lest och paa theignedt theignedt, Nok wdj Rette lagde bemellte Anders Hannsenn Ett prouffs breff wnder den sorneschriffuers och thi mendts beseiglingh dateridt Aaestederne Reffsuolldt och Øyestadt, denn -26- septemb:-1617- wdi sin mienings Indholldt formelendis. Att for denom fremsbkomb wdj Kongh Mayts fougdis Jørgen Lauridtsenns och Aslagh Suckis Neeruerellse, disse eptherschreffne prouff, huilke samptligh haffuer giordt fulldt boger Eedt, sidenn Affuigt, och enn epther andenn, allenne forhørtt, Daa prouffuedt først Willdthiellmb Waruigh att handt wdj Nij aars thidt, thienntte enn gammell mandt, somb boede paa Backe, Naffnligh Saxsbiøernn, aff huillkenn hanndt Offte høerde, att hannd sagde, att denn thill Loffthuus somb komb Kongh Mayts thill, kienner sigh hallffparttenn thill aff Øyestadt, somb laae Imellomb ellffuenn och Reffsuolldt, Siffuer Backe prouffuidt att hanndt haffde hørtt aff hanns guodtfader, Saxsbiøernn Backe att hanndt kalledt denn øde Jourdt, somb ligger Imellomb Ellffuenn och Reffsuolldt, Øyestadt, dogh hanndt icke Neffnte huemb denn thillkomb. Siffuer Slagstadt, prouffuedt att hanndt thienndte forne Saxsbiørnn paa Backe, Daa Naar hanndt befoell hanom att henntte øger, sagde hanndt de maatte findis paa Reffsuolldt eller Øyestadt, widere prouffuid hanndt, att haffue hørtt aff Niells Steinne, och Assennij Hofftunn, dij haffde sagt, att gudt schulle forlade de quilldalls mendt, dij giorde wist i fremtidenn frembtidenn, follk Reigster och wmagh. Huillkidt hanndt bekiennde nu schedde, Gudde Lunde prouffuidt, att haffue hørtt aff sin stibfader Oluff Backe, att hannd alltidt Neffnte dij thuennde Jourder, offuer ellffuen liendis Øyestadt och Reffuolldt, ydermiere Indhollder samme prouffs breff, att de Thij mandt, och denn suornnschriffuer bekiennder, att der paa Øyestadt sampt och paa Reffsuolldts grunder, findis, huor dieris gamble kienndeligh huussetoffte, siunlige Agerfalldt, och Engeslaatter, Och der och paa bøenn findis, enn schifftes Steenn, som dij ey wgilldt kiennde, saavell somb Andenn ligennde, I ligge maade findis och wdenn bøenn, i Schouffuen steenne, somb dij och haffue beseedt. Och att dij ey kunde wnnderstaae derom denne gangh. Att Ranndtsage och wdtmarchsteenne, Nogenn schiffte forne Jourder emellomb. Førendt sagenn igienn aff Kongens Ombudtsmandt bliffuer for Laugmandenn Indtsteffndt, och forne Aslag Sucke, medt sine Odalls breffue møder att det kanndt gaae, enn Endeligh Sentents och domb denom emmellomb. Medt miere dets formelldingh lest och paateignidt For dett sidste fremblagde forne Anders Hansenn sin schrifftlige Indtleegh liudendis domb eptherføllger, Epthersomb der Nogen Tidt forledenn sidenn haffuer werrift thuist och thrette emellomb Kongh Mayts ombudtsmandt wellb: Gabriell Krusses fougidt, Jørgen Lauridtsenn paa denn enne, och Aslagh Suche paa den andenn Sidde Sidde omb enn ødegaardt, medt naffnn Øyestadt, somb medt Reffsuolldt schall werre brugt wnder Sucke, och eptherdj sagenn aff lougmandenn, thillforn, ehr optagenn, och nu thill den – 20-dagh Juell. Ehr igienn for laugmanden indsteffndt Daa ehr dette midt frembsett wdj denne sagh somb eptherføllger, For dett første Befindis her aff suorne prouff och windisbiurdt wdj denn sagh aff Kongh Mayts fougidt forhuerffuedt, och aff Schriffuerenn och schillige mendt, thagenn och forhørdt, att samme ødegaard aff gammel thidt, haffuer werridt kalldet Øyestadt, For dett andett eptherdj her och aff breffue, prouff och Windisbiurdt, ehrfarris dett schillige mendt, haffuer werridt paa Aastederne, och der funndenn Thunne och Thoffter, Agger och engijslaater, och Wad somb siunnis dett Øystadt att were stiendt och Renndt, fra forne Reffsuolldt, saa ehr Vdenn alldt Thuiffuell, dett samme øde pladts Jou maa verre och haffue dett samme Naffn Øystadt, somb Thillfornn, ehr suoridt, och Wondidt For dett Thredie haffuee forne Aslagh Sucke sielff somb wdj denn sidste laugmandts Opsettellse findis, att forne Aslagh kalldee dett sin Rette Naffn Øystadt, och beraaber sigh paa sin Lange Roelige heffdt, och Odalls breffue, Wanseedt hanndt iche Vdj Lanngh Thidt, findis der aff Thill Kongh Mayts: att haffue giffuedt Nogenn Ledingh eller Retighedt, saa Miener iegh att huor egenn bekiendellse ehr, der giørris ey Widre Windisbiurdt Windisbiurdt behouff och somb Louen sigger, Att epther enn mands egenn bekiendellse schall alle sagger dømmis, Saa eptherdij her nu befindis aff prouff och Windisbiurdt, att samme ødegaardts Naffn ehr Øystadt, Itemb befindis att werre Thun och Thoffter,Agger och Engeslaater, och Vad siunis att werre stiendt och Rendt fra Reffsuolldt, och Aslagh Siellff giffuer dett sin Rette Naffn Øystadt, Endogh hanndt iche langh Thidt haffuer giffuedt Konng Mayts: sin ledingh der aff, Daa setter iegh Wdj alle Rette, omb samme ødegaardt Øystadt ey bøer att werre for fallendenn, och forbrudt, fra forne Aslagh Suche, och omb denn iche bøer her epther att føllge Kongh Mayts: Omb endt Sckiønndt Aslagh Suche Enten medt heffdt, breffue, eller Widne, kunde eller Willde breide sigh dett Thill Odall, Synderligh eptherdij, hanndt iche der aff haffuer giffuedt denn Ledingh och Retighedt, der aff bøer epther Louenn, Och ehr her paa Endeligh domb begierindis, epther dett 4 Capitell i Thingfarballchenn, och dett føerste Capitell i Lanndtsleye ballchenn, och begierer dette indt forhedt maa bliffue lest och paateignedt, Och Vdj domen att bliffue indførdt, Anders Hansenn egen handt. Her Jmodt att suare møtte forschreffne Aslagh Suche, och haffde ingenn Ydermiere breffue eller Beretningh Endt som tillforne frembkomen ehr, Och i dij førige Laugmandts Opsetellsis dome findis indtførdtOch Mienndte Endeligh forne ødegaardt, Icke waar denn Reigster och Wmagh Verdt, somb hanndt der paa Allerede haffde Afunendt siden ? der omb begynnte Thuistis, Willde och denn lanngt hellder Miste, endt handt Offtere der omb schulle feridt och Reigse, lange Veye Omb hanns lannge Roelige heffdt iche Kunde hiellpe somb handt haffde Arffuedt, epther sine forelldre, Waar der hos begierindis, dett enn gangh for alle maatte komme Thill enn Endeligh ende, och omb dett kunde byggis och besidis hanndt daa maatte Werre dett Nest, for fulldt, och ligge for Nogenn andenn, helldst fordij dett ligger saa Ner Vnder Suche Thill brugs. Med miere ordt och Thalle, parterne emellom forløb. Daa epther Thilltalle giensuardt, och eptersomb denne sag Nogle gange haffuer Verridt forsteffndt, Opsetellse, ellerAffuisningh i sigh Siellff denne leyligh yderemiere forklarer, och indehollder, Och eptersomb forbeneffndte Auffgangen Jørgenn Lauridtsenn Wdj sin føerste Thilltalle, søgte forne Aslagh Suche i dette maall, Wdj den Mieningh forne Øyestadt schulle werridt Kongh Mayts Joerd Och denn hanns Mayts: Suigagtigenn att Vere frakommen,staallen och fordullt, huor omb endnu ingenn Nøyagtigh eller louligh Windisbiurdt ehr frembkommen, daa Winder och Sigger Kongh Mayts schall haffue Aaedt samme ødegaardt eller Jourde partt Entenn Vedt Nye eller gammell gammell Jourdtbøger, eller Nogenn leffuendis prouff somb der omb Nogidt Endeligt Vdj Sanndhedt bekreffte kanndt, och forschreffne Anders Hansenn, nu endeligh beraaber sigh paa huis Ledingh, aff forschreffne Øystadt kunde giffuis eller giørris, att Werre Kongh Mayts: ,i Langsommelige Thidt, forholldt, och fradullt, Epthersomb hanns Indlegh Witlefftigen medfører och Aslagh Suchee, dogh haffuer brugt forne Øyestadt Vnder sin hoffuidtgaardt Suche, Wdj denn Mieningh att dett schulle Werre Meehuus somb hans magidt gamble Odalls breffue, dateridt i Kongh Olluffs Siete Regierindis aar formellder omb Reffsuolldt och Meehuus. Saa eptherdij dett Thij mendts beseiglede breff, Klarligh sigger att forne Øystadt befindis att Verre stienndt och rendt fra Reffsuolldt medt Thun och Thoffte, Aggerfalldt och Engeslaatte, huorforr der haffuer Jou Vdenn alldt Thuill i gamble dage, gaaedt Ledingh der aff. Och lauenn formellder Vdj Landtsleye ballchens førrste Capitell, huillchen Joerdeigenn bunde somb besider sin egenn Jourdt, och iche giffuer ledingh der aff Vdj Threij Aar,daa Werre samme gaardt forbrudt Vnder Cronen, med miere, Thij ehr her omb saa for Rette Affsagt, Att forschreffne Øystadt schall Werre forfalldenn Thill Cronen Imedenn och alldt denn stundt forne prouffsbreff staar Vedt sin fullde maght, Wsteffndt, och Aslagh Sucke att werre I den guode Mandt Mandt Gabriell Krusses minde, paa Kongh Mayts wegenne for huis ledingh somb schilige mendt kunde kiende, der aff burde att giffues fra Wellbiurdige Gabriell Krusse bleff Lehnnsherre, Thill denne dagh. Och Naar forschreffne Øystadt bliffuer lagt for Landtschiulldt och ledingh aaff Wuillige mendt, och bliffuer kienndt døgtigh att brugis och besiddis, forschreffne Sucke iche Thill alldt for stuoer fortrengsell eller Waadde, daa Aslagh Sucke aatt werre denn Nest for Nogen andenn Thill sigh Siellff eller en sine børnn, for Bøxsell och Omundt ?, omb handt kanndt ? haffue dett i Ombudtsmandens minde Thill Windisbiurdt Vnder min Zigenedt och Egenn hanndt Staffuanger Anno Vt Supra

Poull Lett

Egenn hanndts

Anders Hansens skriftlige innlegg er vedlagt dokumentene. Det er nær ord for ord identisk med det lagmannen har tatt inn i dommen. Ortografien er ganske forskjellig, men jeg har kun tatt inn to ord som har falt ut i avskriften i dommen.

 

Fra Ryfylke Tingbok 30.9.1619 – Jordevurdering Øyestad
ikke sett original. E.M.

Jorde wurderingh scheed paa en øde jordt naffnlig Øyestad, liggindis wdj Huiledall j Suldals schibred thend 30.septembris aff effter/ne/ mend wdj fogden Anders Hanssens neruerilsse, som var: Aschild Fishethiøenn, Thorbiørnn Wege, Knud ibid., Josep Thued, Kling Backe, Olluff Fischethiøenn.

For/ne/ Anders Hanssenn gaff tilkiende, at samme jord Øyestad aff laugmandenn er dømpt vnder kong: maytz: aff thenndt aarsage, Aslag Sucke som den brugte dch for odall fulde er funden forsømmeligh och der aff ey vdgiffuit sin aarlig ledingh thill kong: maytz: effter lougenn, dog hand aligeuell at were neste mand thend frembdielis at nyude och bruge for tilbørlig affgifft thill høig/bte/ hans maytz: Och effter saadan leiglighed at samme jord och des lotter och lunder er besichtigid, er den vurderit for aarlig vdj landschylde at schall affgiffuis smør j pund och vdj leding j kalschind och j s(skilling) till kong: maytz: fogid och jcke thend kunde denne gang kiendis bedre eller at tholle høyre landschylde.

Søuffde och Suldals schibredtzting holdit thennd 18. nouembris.  
Effter/ne/ mend haffuer rettenn besiddit: Halduord Thrugilssen lehnsmand, Peder Foss, Thorgierd Nerimb, Engill Ness, Siffuer Fløxstad, Hellie Herremb, Peder Aas, Kidill Wnderbacke, Niels Fosstued. Euind Nesse var vdj rette steffnd for j tønne sild hand wdj Hylenn schall haffue tagit, som Aslag Sucke tilkomb, och jcke hand møtte eller nogenn paa hans vegne her till at suare. Er tilfunden wdj steffnefald at bøde till koningenn viij ørtuger och xiij mark sølff.

pal